Helse Hygiene Den mindste mand i byen

Utdrag fra artikkelen "Den mindste mand i byen", i "Dagsposten" nr. 2 1899, av Henr. Mathiesen.

"Ole Hansen, en omstreifer, som ikke kan sees at ha gjort annet galt end at vanke bygdimellem var i 1754 løsladt fra Trondhjems Tugthus og ansat som natmand. Han leved "som andre foragtede Folk af hans slags udi bestandig fylderi og liderlighed, saa han hverken havde knægt, hest eller sluffe". Der raaded saaledes kun den yderste armod i huset, og efter nogle aars elendighed blev han vinteren 1768 eller 69 syg, eller, som det heder, han "henfaldt til dødelig svaghed formedelst jammer kulde og hunger". Naboerne vilde og turde ikke komme huset nært, "ikke af afsky for hans laster, hvorudi desværre findes mange ligemænd, men fordi han som natmand var uærlig". Kun nogle enkelte tenkte paa, at et medmenneske her var ifærd med at omkomme, og bragte lidt mad, men det skede paa den maade, at de slog en vindusrude ud og kastede maden in gjennem den.

Manden døde 31te januar 1769, og snæversyndtheden skulle vel ha hadt ende. Men langtfra, først nu kommer tidens tænkemaade riktig for en dag. 

Ved tidligere leiligheder havde nogle af byens "ringeste" brandfolk baaret natmandens lig bort, og Magistraten havde fulgt det tilvogns, men i lyse klæder og paa nogle hundre meters afstand (!) Men denne gang nægtede endog de "ringeste" brandfolk tjeneste. Overbrandmesteren indfandt sig hos vedkommende embedsmand og erklærte, at ingen af hans folk vilde ha noget med natmandens jordfærd at skaffe. Man hanvendte sig nu til det andet (saakaldte "simplere") Ligbærerlaug, og dette lovede ogsaa at paata sig bæringen, naar første laug vilde gaa med. Men saa simpel ligbæring var ikke "først laugs" sag, det sa rent nei, skjønt Stiftamtmand Magistrat og flere embedsmænd tilbød sig at følge, og det endog i sorte klæder, "dog uden kappe"(!)

Byens autoriteter vidste nu ingen raad, men henvendte sig gjennem Stiftsamtmanden til selve Regjeringen i Kjøbenhavn forat skaffe kongelig bestemmelse om, hvad der skulde gjøres. Imidlertid døde ogsaa natmandens kone, vistnok af samme aarsag som Manden, og begge lig blev staaende mens brevene mellem Trondhjem og Kjøbenhavn gik og kom.

Den6te Mai skriver Stiftsamtmanden og ber om ordre, da ligene "ved den foraarsluft nødvendig maa afvække en utaalelig stank for nabolaget med andre deraf befrygtede slemme følger":

Men tiden gik og ingen var at opdrive til natmanden og hans kones begravelse. Først den 8de juni, efterat de ulykkelige menneskers levninger havde staaet ubegravede i 4-5 maaneder, kom der befaling om at 16 "ærlige" slaver skulde bære dem til graven."